Ofte ser vi på Verdens begivenheder - og fortælles af massemedierne - at enten er der fred eller også er der udbrudt krig.

Det sker på trods af, at der i rigtig mange af verdens regioner er voldelige og/eller militante regimer, der terroriserer den lokale, (indfødte?) befolkning. Kort sagt et autoritær, voldeligt - tit også korrupt - styre, der er grundlæg-gende udemokratisk, undertrykker oppositionen og anderledes tænkende samt holder fast ved magten så længe som muligt
Men hvem terroriserer hvem? Er der en folkelig oprørsret? Og hvad skal vi forstå ved terrorbevægelser - og statsterrorisme mod en nations befolkning? Eller mod nabolande? Måske kan vi blive klogere på disse fænomener - og se nærmere på glæden ved at kunne opstille og offentliggøre lister over de rigtige terrorister?

Undervisningssted: Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved: Musikstalden & Smedjen

Onsdag 11.09.2024 v/Tommy P. Christensen
Hvad er terror, terrorbevægelser og statsterrorisme?
Med betegnelsen "asymmetrisk krigsførelse" har man søgt at beskrive krigsformer, hvor det karakteristiske er, at krigens parter har forskellige militære kapaciteter eller metoder til krigen. Et eksempel på asymmetrisk krigsførelse er guerillakrig, hvor oprørshære undgår direkte konfrontation og i stedet udfører nålestiksangreb på velvalgte mål hos modstanderen. For eksempel benyttede Taliban i Afghanistan, hvor danske styrker deltog efter ønske fra et folketingsflertal, asymmetrisk krigsførelse med selvmordsbomber og nedgravede vejsidebomber. Under Den 2. Verdenskrig ledede den kommunistiske frihedskæmper Tito de jugoslaviske partisaner, i en indsats som er blevet beskrevet som den mest effektive modstandsbevægelse i det tyskbesatte Europa
På baggrund af en række eksempler fra de sidste hundrede år søger vi at indkredse, hvad der kan betegnes som terrorbevægelser, terrorhandlinger og hvorvidt stater kan begå terrorhandlinger?

Onsdag 25.09.2024 v/Tommy P. Christensen
Terrorisme - et våben i stedfortræderkrige (Proxy Wars)?
Under Den Kolde Krig var afkoloniseringen anledning til flere stedfortræderkrige. Stormagterne søgte at installere regeringer i de nye selvstændige nationer, som kunne fungere som allierede. Der fandt blandt andet stedfortræderkrige sted i Afrika, Mellemøsten, Asien og i Sydamerika.
Den første stedfortræderkonflikt var Koreakrigen (1950-53). Siden fulgte en række lokale konflikter i det globale syd, hvor stormagter bidrog med træning, våben og penge. Kan vi finde eksempler på, at også terrorisme blev anvendt som et våben i forbindelse med Proxy Wars?

Onsdag 23.10.2024 v/Tommy P. Christensen
Den Arabiske Liga og PLO.
Den Arabiske Liga blev dannet i Kairo i 1945, og er altså stiftet før Staten Israel blev udråbt. Den Arabiske Liga bestod oprindeligt af Egypten, Irak, Jordan (Transjordanien opnåede sin uafhængighed i sommeren 1946), Libanon, Saudi-Arabien, Syrien og Yemen. Organisationen består for tiden af 22 medlemslande fra den arabiske verden, herunder Palæstina fra 1976, hvor palæstinenserne blev repræsenterer ved PLO, som blev dannet i 1964. Ligaen virkede primært for at sikre uafhængighed for arabiske lande, der stadig var under kolonistyre, derefter for at fremme arabisk enhed gennem politisk og praktisk samarbejde mellem sine medlemsstater
Vi dykker ned i Ligaens forhold til staten Israel og vanskelighederne med at styre palæstinenserne og de mange palæstinensiske organisationer, der ønsker at repræsentere palæstinenserne fra forskellige områder i Mellemøsten. Er det terrororganisationer? - eller har principaftalen fra september 1993, hvor PLO tilsluttede sig planen om en palæstinensisk stat bestående af Gazastriben og Vestbredden med Jerusalem som hovedstad, mistet sin betydning? I den arabiske version af teksten fremhæves bl.a. national enhed, mobilisering og selvstændighed, men det er hvad der fortsat kæmpes om.

Onsdag 30.10.2024 v/Bo Leimand
Libanon - og den militante islamistiske bevægelse Hizbollah.
Hizbollah er en politisk og religiøs shiamuslimsk bevægelse i Libanon, der blev oprettet i 1982. Det skete i kølvandet på den islamiske revolution i Iran i 1979. Siden sin etablering har Hizbollah været finansielt støttet af Iran og politisk støttet af Syrien. Bevægelsen har også en væbnet fløj og har de seneste årtier spillet en central rolle i libanesisk politik. Hizbollah har markeret sig stærkt gennem sin deltagelse i det politiske liv i Libanon og har været en magtfaktor i regeringer uden dog at have haft den fulde magt. Hizbollah ser vestlig indflydelse, især fra USA, som en trussel mod regionen. De har kritiseret amerikanske politikker og militær intervention i Mellemøsten og arbejder for at modvirke denne indflydelse. Det er mindre kendt, at Hizbollah også er involveret i sociale programmer og velgørenhedsarbejde. Selvom bevægelsen primært er kendt for sin militante og politiske aktivisme, har den også etableret sociale tjenester og hjælpeprogrammer især i Sydlibanon.
Hizbollah er opført på flere terrorlister (USA, EU og Israel).

Onsdag 06.11.2024 v/Tommy P. Christensen
Staten Israels oprettelse og diverse terrorgrupper.
Oprettelsen af det nye Israel, blev en blodig historie, men er blevet fremstillet som den eneste rette løsning på jødespørgsmålet efter nazisternes Holocaust og med det bibelske Israel som begrundelse. Sammen dykker vi ned i den komplicerede sammenblanding af etnicitet, pogromer, jødisk nationalitet, zionisme og raceteorier. En historietynget, europæisk diskussion, der dels danner udgangspunkt for "Jødespørgsmålet", dels danner grundlag for en helt ny jødisk, demokratisk stat i Mellemøsten: Israel. Dels rummer en tilblivelseshistorie, med vold, terror, krig og folkefordrivelser.

Onsdag 20.11.2024 v/Bo Leimand
Al-Fatah, Sorte September - og OL Massakren i München 1972.
Sorte September var en palæstinensisk terrororganisation, der blev dannet som en udbrydergruppe af al-Fatah efter Jordans nedkæmpelse af PLO-grupperne i landet i september 1970. Konflikten, kendt som Sorte September, begyndte den 16. september 1970, da Kong Hussein af Jordan erklærede militært herredømme som svar på fedayeens forsøg på at overtage hans kongerige. Dette resulterede i drab på og uddrivelse af tusinder af palæstinensere fra Jordan. Sorte Septembers mål var primært at fremme palæstinensisk nationalisme og kæmpe for en uafhængig palæstinensisk stat. Organisationen blev kendt for sine voldelige handlinger og angreb, herunder München-massakren under Sommer-OL 1972, hvor de tog israelske atleter som gidsler, og 11 israelere blev dræbt af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September. Efterfølgende blev gruppen nedkæmpet, og dens aktiviteter ophørte

Onsdag 04.12.2024 v/Tommy P. Christensen
ETA - Baskerlandet, Franco og Spanien efter Franco.
Under Den Spanske Borgerkrig 1936-39 kæmpede baskerne på republikansk side mod Franco, og bombningen af den baskiske by Guernica blev et symbol på krigens grusomhed. Fra 1940 var ethvert baskisk kulturudtryk forbudt og i 1959 dannede baskerne ETA (: Euzkadi Ta Azkatasuna, det vil sige: 'Det baskiske hjemland og frihed')
I 1973 dræbte man Francos planlagte efterfølger Carrero Blanco med en bombe, og baskernes frihedskamp mod Franco-styret var i en længere periode af nogle (bl.a. Margaret Thatcher) brugt som et eksempel på den terror, der skulle bekæmpes, men dele af den europæiske venstrefløj anså det for en frihedsbevægelse, der indgik i den antifascistiske kamp. Faktum blev, at Franco-styret blev siddende til Francos død. Vi ser nærmere på hele historien...

Onsdag 11.12.2024 v/Bo Leimand
PKK - kurderne mellem Tyrkiet og Irak.
Kurdistans Arbejderparti (PKK) er en kurdisk militant og politisk organisation, der blev grundlagt i 1978 af en gruppe kurdiske studerende ledet af Abdullah Öcalan. PKK har baser i de kurdiske regioner i Tyrkiet og Irak og har været involveret i en væbnet konflikt med den tyrkiske stat siden 1984. Oprindeligt kæmpede PKK for en uafhængig kurdisk stat, men i de senere år har de ændret deres mål til at opnå regionalt selvstyre og anerkendelse af kurdernes rettigheder. Konflikten har resulteret i betydelige tab af menneskeliv og store fordrivelser af kurdere. Konflikten mellem PKK og de kurdiske myndigheder i Irak, især Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og Patriotic Union of Kurdistan (PUK), har været præget af perioder med både samarbejde og fjendtlighed. I 1980'erne og 1990'erne var der flere sammenstød mellem PKK og Peshmerga-styrkerne, som er de væbnede styrker i den kurdiske region i Irak. Tyrkiet har også været involveret i konflikten, idet de regelmæssigt gennemfører militære operationer og luftangreb mod PKK-baser i det nordlige Irak. Disse operationer har til formål at svække PKK's kapacitet til at udføre angreb i Tyrkiet. Roj TV sendte fra København og blev anklaget for at støtte PKK. Fogh Rasmussen blev beskyldt for at have lovet sin tyrkiske kollega, Recep Tayyip Erdogan, at lukke Roj TV som en del af en handel i forbindelse med hans udnævnelse til NATO's generalsekretær. PKK er på EU's liste over terrorgrupper.

Onsdag 18.12.2024 v/Tommy P. Christensen
Hvad er Broderisme? 5. Kolonne-folk eller en slags terrorister?
I det moderne Egypten lever fortsat den islamiske bevægelse, der opstod her i 1928: Det Muslimske Broderskab. Omend i dag forfulgt af Sisi-regimet, har bevægelsen igennem sin snart hundredårige eksistens, fået flere aflæggere i regionen. For eksempel kan Hamas på Gaza-striben ses som en direkte ideologisk aflægger, og i Europa kan man møde brødrene (Broderismen) i flere lande
Det hævder en kontroversiel bog af den franske antropolog Florence Bergeaud-Blackler, der udkom i en dansk oversættelse i sommeren 2024 (Broderismen - Sådan undergraver islamister de vestlige samfund)
Bergeaud-Blackler beskriver omhyggeligt, hvorledes broderismen med afsæt i saudi-arabisk pekuniær bistand startede med Det Islamiske Center i Genève, efterfulgt af en række franske universiteter og på lignende vis fortsatte i Tyskland og Storbritannien. Vi ser nærmere på Bergeaud-Blackler, bogen, den danske debat, og hvorvidt vi skal være på vagt overfor Abu Ala al-Mawdudi (1903-79) hans mawdudianske system, som afskaffer idéen om den vesterlandske kultur, da der kun kan være én universel kultur - og den er islamisk.

2025

Onsdag 08.01.2024 v/Bo Leimand
Hvad er forskellen på Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste?
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) er to forskellige danske efterretningstjenester, der har specifikke ansvarsområder. FE er Danmarks militære efterretningstjeneste og udenrigsefterretningstjeneste. De fokuserer på internationale trusler og indsamler efterretninger uden for Danmarks grænser
PET arbejder med indenrigstrusler og beskæftiger sig med terrorisme, udenlandsk spionage og andre trusler mod statens sikkerhed. Begge tjenester udsender hvert år en offentlig oversigt over de vigtigste trusler mod Danmark. UDSYN er FE's årlige bidrag til den offentlige debat om Danmarks sikkerhedspolitik og er skrevet til både interesserede borgere, politikere, journalister og forskere. PET kalder sin årsrapport den Årlige Redegørelse. Den fra 2023 nævner bl.a. at "Terrortruslen mod Danmark var fortsat alvorlig i 2023. Hamas' terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 medvirkede bl.a. til at skærpe truslen inden for det aktuelle niveau..." Vi vil dykke ned i de to tjenesters rapporter

Onsdag 15.01.2024 v/Tommy P. Christensen
R.A.F. (Rote Armee Fraktion) - et redskab for DDR?
Inden for tre uger i juni 1990 fandt en spektakulær bølge af anholdelser sted i DDR. Det var det østtyske kriminalpoliti, der arresterede 10 tidligere R.A.F.-medlemmer, som havde gemt sig i socialistisk eksil i årevis. Det var afslutningen på den venstreradikale terror-bølge i Vesttyskland, der havde nået et højdepunkt i 1977, i det der blev kaldt "Det tyske efterår"
Terrorister fra R.A.F. havde kidnappet Den tyske Arbejdsgiverforenings formand Hanns-Martin Schleyer i Köln den 5. september, og ved denne blodige aktion blev Hanns-Martin Schleyers chauffør og tre af hans livvagter skudt. R.A.F. søgte på denne måde, at fremtvinge løsladelsen af 11 fængslede R.A.F.-medlemmer. Men den tyske regering reagerede ikke på terroristernes krav, og Schleyers lig bliver fundet i oktober 1977
Vi ser på Rote Armee Fraktions historie og aktioner samt søger at få rede på, hvem der bevæbnede dem, hvor de blev trænet og DDRs indsats i hele historien. Indgik deres aktioner i en østtysk statsterrorisme eller var de nærmere ukrudt, der var føget over hegnet, og måtte håndteres af Stasi-chefen Erich Mielke?

Hold: 24211930.