Hør Keld Conradsen fortælle om sin nye roman, der foregår i fortidens Aabenraa.
Anmelderoste og DR Romanpris-vindende forfatter Keld Conradsen har udgivet en ny roman, Trampemarchen, som foregår i 1920ernes og 1930ernes Aabenraa.
Trampemarchen er en stor og sprudlende roman om identitet, nationalisme og ideologisk overbevisning, om kærlighed og sorg i en tid, som taler til alle tider. I en farverig familiehistorie bliver et stykke danmarkshistorie fortalt gennem både onkel Rudolf, kommunisten Ståljosef og den frigjorte og anarkistiske sygeplejerske Emma Jensen.
Keld Conradsen er vokset op i Kværs og fortæller at opvæksten i et miljø præget af både dansk og tysk kultur har fået ham til at føle sig både som dansker og indvandrer, hvilket har haft stor betydning for forfatterskabet. Kom til forfatterforedraget og hør Keld Conradsen fortælle om sin nyeste roman, der tager os med tilbage i tiden til et andet Aabenraa og Sønderjylland.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Zentralbüceri Apenrade.
Entré: 40-85 kr