Tirsdag den 5. november får Thisted Musikteater besøg af to forrygende klassiske, og unge, musikere ? en spansk violinist og en georginsk pianist.
Violinisten er Jacob Christensen Fabuel, der lige er fyldt 25, og pianisten David Khrikuli, der er 23. De har mødt hinanden på det spanske konservatorium Reina Sofia i Madrid, hvor de begge fik tilbudt en plads - og siden har de jævnligt optrådt sammen. Deres unge alder til trods er det yderst omfattende koncertliv rundt i verden, de kan skrive på deres CV ? men de startede også med at spille, og få undervisning, før de begyndte at gå i skole. Sammen med operaorkesteret fra Teatro Real i Madrid gæstede Jacob Christensen sidste år Carnegie Hall i New York i anledning af, at orkesteret blev betragtet som verdens bedste operaorkester i 2022, samme orkester blev i 2023 inviteret til New York Opera House og siden, med symfoniorkesteret fra Reina Sofia i Madrid, besøgte han 5 europæiske storbyer, med bl.a. Wiener Musikverein som koncertsted - det sted vi i Danmark mest kender fra de traditionelle nytårskoncerter. Jacob er søn af den spanske operasanger, sopran Gloria Fabuel Maupoey, som har sunget flere gange i Thisted og siden har leveret mange fantastiske koncerter med unge spanske sopraner til egnen, og faren er Ole Riis, egnens ?gamle? turistchef, så også de danske rødder er solide, vandet godt og er blevet holdt flittigt i ave! Jacob har før kunnet høres i Thisted, og vil nu rigtig gerne ?hjem? igen ? at tiden modner kan tydeligt høres på de år, der er gået siden han var her sidst. Hver eneste sommer og jul er han nemlig vendt tilbage til sin anden ?hjemegn?, hvorfra mange gennem årene har fulgt ham i hans færden rundt på spillesteder i verden. Ud over at have optrådt i optrådt i USA og Østrig omfatter Jacobs koncertopførelser også, Kina, Schweiz, Danmark, Italien, Slovakiet, Ungarn og Portugal med nogle af de mest betydningsfulde violinkoncerter af Brahms, Mendelssohn, Bruch, Bach, Tjajkovskij, Mozart, Beethoven og Sibelius. David har været i Danmark før, idet han allerede for 11 år siden vandt Aarhus International Piano Competition og siden han vandt sin første internationale konkurrence i Holland kun 11 år gammel, har vundet en række internationale konkurrencer og modtaget priser i bl.a. Georgien, Rusland, Kasakhstan, Kina, USA, De Forenede Arabiske Emirater. Khrikuli medvirker i solo-recitals, samt samarbejder med kammermusikgrupper og symfoniske orkestre i flere forskellige lande, hvor han, blandt mange andre, har optrådt med Georgian Philharmonic og Moscow Philharmonic. To roste unge musikere, der både er spået en lysende stor fremtid, men allerede har haft et omfattende koncertliv bag sig, er en oplevelse af dybt engagerede og talentfulde musikere, der samtidig mestrer deres instrumenter til det ypperste!
Entré: 135 kr + evt. gebyr