Søndag d. 3. november viser vi Ruben Östlunds Oscar-nominerede film fra 2022 om et luksuskrydstogt for de superrige, der går fuldstændigt galt.
Filmen er en morsom og original satire over velstand og tidsånden, og kan anbefales til alle der holder af sjove, begavede og kunstneriske film. På rollelisten ses blandt andre Woody Harrelson og danske Vicki Berling samt Zlatko Buric. Tilladt for børn over 11 år.
Filmen vises kl. 10.30 i Lysningen på 1. sal.
Der er gratis adgang, og du er velkommen til at tage dine egne snacks med.
På grund af licensrettigheder må vi ikke oplyse filmens titel.